Cuvée Blanc  –  2021

Hvidvin fra Domaine Michel et Fils

Vinen forhandles af udvalgte vinforretninger

 Drue: Sauvignon Blanc

Terroir: Vinen er blanding af druer fra de tre jordbundstyper, Caillottes (kalksten), Terres Blanches (ler og kalk fra fossiler) samt Silex (flintsten)

Alder på vinstokkene: ca. 20 år

Høst: Druerne høstes med maskine

Mad til vinen: Denne kraftige hvidvin går godt til lidt tungere retter fx fisk med hvid sauce, fiskesuppe a la´ Bouillabaisse.  Vinen passer også rigtig godt til lyst kød, retter med fx kylling, fyldige grøntsagsretter samt fede oste. Bør nydes ved 10 grader

Smagsnoter: Kompleks vin med en rig struktur fra egefadet. Aromatisk med noter af blomster og gule frugter. Fyldig med et touch af ristet hasselnød

Fremstilling: Når druerne er presset, ”hviler” mosten i ca. et døgn ved lav temperatur. Herefter hældes mosten på 7 egetræsfade, hvor den naturlige gær sætter gæringen i gang og efter gæringen lagers vinen i tønderne i knap 12 måneder. Hvert år indkøbes et nyt fad og det ældste der har været brugt i syv år kasseres. Der laves kun 2.800 flasker af denne vin

Lagring: Er drikkeklar nu og kan gemmes 6 til 8 år

Lidt om producenten: Allerede i 1789 under den franske revolution, blev der dyrket vine på vingården Domaine Michel Girard et Fils. Det er nu den 7. generation der fastholder den stolte vin tradition. Vingården er beliggende i den lille landsby Verdigny, kun fire en halv kilometer fra middelalderbyen Sancerre. Faderen Michel er stadigvæk aktiv, men ellers er det sønnerne Phillipe og Benoit der deler opgaverne med at pleje vinstokkene og styre produktionen fra drue til vin. Familien tilhører den skare af vinbønder der holder fast i at være uafhængige af store producenter. På deres bare 20 hektar produceres traditionelle Sancerre vine, enkeltmarks vine samt to fadlagrede vine. De to faglagrede vine produceres i et meget begrænset antal og er i høj grad et ønske om ”lege”, samt bevare traditionerne for at producere vin på fade. 80 % af produktionen er Sauvignon Blanc til de hvide vine og af de resterende 20 % af produktionen er Pinot Noir, hvoraf halvdelen bliver til rødvin og den anden halvdel går til fremstillingen af en tør og frisk rosévin. Familiens parceller (del af en mark) er fordelt over det meste af kommunen. Otte parceller ligger centralt i området nær Verdigny på en jordbund med overvejende kalksten (Cailottes), seks parceller ligger på en jordbund på kalkrig ler (Terres Blanches) og de sidste parceller ligger i den østlige del af Sancerre med mest flint i undergrunden, også kaldet Silex.