Sancerre rosé – 2022
Rosévin fra Michel Girard et Fils
Pris: 135 kr. ved 6 flasker og 155 kr. ved 1 flaske
Drue: Pinot Noir
Terroir: Terres Blanches, Caillottes og Silex
Alder på stokkene: 20 til 30 år
Høst: Druerne håndhøstes
Fremstilling: Når druerne ankommer til vineriet afstilkes de og hældes i tanke, hvor macerationen vil foregå i ca. 24 timer. Når vinmageren mener, at vinen har den rette farve overføres mosten til ståltanke, hvor gæringen vil gå i gang ved 18 til 20 grader og varer ca. 8 dage. Herefter modnes vinen indtil den flaskes efter ca. 4 måneder.
Farven på en Rosé bestemmes af, hvor længe drueskallerne er i kontakt med mosten, da farven sidder i skallerne.
Smagsnoter: Friskhed med dybde af røde frugter
Mad til vinen: Skøn som aperitif, til lette frokostretter, kylling og grøntsagsretter fx tærte
Lagring: 3 til 4 år
Lidt om producenten: Allerede i 1789 under den franske revolution, blev der dyrket vine på vingården Domaine Michel Girard et Fils. Det er nu den 7. generation der fastholder den stolte vin tradition. Vingården er beliggende i den lille landsby Verdigny, kun fire en halv kilometer fra middelalderbyen Sancerre. Faderen Michel er stadigvæk aktiv, men ellers er det sønnerne Phillipe og Benoit der deler opgaverne med at pleje vinstokkene og styre produktionen fra drue til vin. Familien tilhøre den skare af vinbønder der holder fast i at være uafhængige af store producenter. På deres bare 20 hektar produceres traditionelle Sancerre vine, enkeltmarks vine samt to fadlagrede vine. De to faglagrede vine produceres i et meget begrænset antal og er i høj grad et ønske om ”lege”, samt bevare traditionerne for at producere vin på fade. 80 % af produktionen er Sauvignon Blanc til de hvide vine og af de resterende 20 % af produktionen er Pinot Noir, hvoraf halvdelen bliver til rødvin og den anden halvdel går til fremstillingen af en tør og frisk rosévin. Familiens parceller (del af en mark) er fordelt over det meste af kommunen. Otte parceller ligger centralt i området nær Verdigny på en jordbund med overvejende kalksten (Cailottes), seks parceller ligger på en jordbund på kalkrig ler (Terres Blanches) og de sidste 11 parceller ligger i den østlige del af Sancerre med mest flint i undergrunden, også kaldet Silex.